Runde 12 preview
Efter en lang julepause genoptages Dameligaen igen i den kommende weekend hvor der skal afvikles 2 kampe.
De 4 hold der skal i kamp har nok en smule rust der skal bankes af og hvordan har Covid19 haft indvirkning holdene og deres træninger de seneste par uger. I skrivende stund er det heller ikke til at vide om holdene stiller op i stærkeste opstillingen eller om de mangler én eller flere spillere. Dog ved vi allerede nu at Bk Amager i løbet af juleferien har fået ny træner, i det Lars Klussmann har valgt at stoppe og er blevet erstattet af Jesper Johansen.
Coach for Hørshom 79ers Jesper Krone kommer her med sit bud lørdagens 2 kampe.
Aabyhøj IF - SISU (lørdag kl. 12:30)
Sisu udvikler sig hele tiden og spiller gode kampe. Dog tror jeg Åbyhøj trækker det længste strå. Jeg tror Malene og Alberte trækker et godt Åby-mandskab til sejr med 15 point.
BK Amager - BMS Herlev Wolfpack (lørdag kl. 17:00)
En topkamp og en gentagelse af en af de sidste kampe inden jul. Her vandt Amager en tæt sejr.
Jeg tror det bliver en sejr til BMS, da Amager med ny træner måske lige skal finde en rytme. BMS vinder med 5 point.