Runde 3 preview
Heldigvis blev DL ikke ramt af de nye coruna restriktioner og derfor kan DL spille videre.
Efter weekendens 2 kampe hvor BK Amager vandt sikkert over SISU og BMS Herlev Wolfpack vandt over Aabyhøj IF efter en tæt kamp, starter spillerunde 3 allerede i morgen tirsdag hvor BK Amager på hjemmebanen i Amagerhallen får besøg af BMS Herlev Wolfpack. Og på onsdag tørner Hørsholm 79ers og SISU sammen i Hørsholmhallen.
Coach for Aabyhøj IF Susanne Bay kommer her med sit bud på de 2 kampe:
BK Amager - BMS Herlev Wolfpack (tirsdag kl. 19:30 i Amagerhallen)
Begge hold kunne meget vel stå i en DM finale til foråret.
Wolfpack har et rigtigt spændende hold, men tror de skal bruge lidt mere tid til at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Amager der imod har stadig den samme stamme og spillestil og virker til at have fået integreret sine nye spillere godt.
Forventer en tæt kamp men tror Amager hiver den hjem på hjemmebane.
BK Amager +5 point
Hørsholm 79ers - SISU (onsdag kl. 18:30 i Hørsholmhallen)
Her må Hørsholm være klare favoritter mod det unge Sisu mandskab.
Hørsholm har ændret spillestil i år men får løbet godt op af banen og har en god blanding af ungdom og rutine. Men Sisu har et spændende ungt hold, som helt sikkert bliver bedre og bedre i løbet af sæsonen.
Hørsholm vinder med +20 point