De frygtede en rød revolution for 100 år siden: »En Invasion af asiatiske Elementer, som forener sig med den laveste Pøbel, vil blive den uundgåelige Følge«
I begyndelsen af 1919 var frygten for en rød revolution meget stærk i Danmark. I nabolande som Finland og Tyskland havde voldelige opgør mellem revolutionære og kontrarevolutionære kastet landene ud i borgerkrig eller borgerkrigslignende tilstande. Tilsvarende rasede interne og eksterne kampe mellem bolsjevikker og nationale i alle Østersøens randstater: Estland, Letland, Litauen og Polen. Var det Danmarks tur næste gang? Historikeren Mikkel Kirkebæk skriver med udgangspunkt i sin bog ’Den yderste grænse’ om revolutionsstemningen i Danmark som fulgte i kølvandet på afslutningen af Første Verdenskrig.