Tre storslåede vandreture på Madeira: Gennem skove fulde af duft og langs klipper, der styrter i havet
Madeiras varierede og dramatiske landskab har gjort blomsterøen til en af Europas mest populære vandredestinationer. Her kan man trave mellem forrevne klipper, kæmpe sig vej gennem tæt laurbærskov og indsnuse den friske bjergluft i øjenhøjde med skyerne. Her er en guide til tre smukke og vidt forskellige ture.