Årets hold, årets dommer og årets talent i DL fundet
Dameligaen kårer i slutningen af sæsonen traditionelt årets hold - som valgt af trænerne; samt årets talent og året dommer - som valgt af spillerne i ligaen.
Ved bronzekampen i forrige uge mellem Virum Vipers og SISU, blev Maria Høgh fra Virum Vipers kåret som
årets talent efter en overbevisende afstemning. Samtidigt blev Kama Jo Griffitts fra SISU og Caitlin Ingle fra Virum Vipers, udvalgt til årets hold.
Ved 2. finalekamp i tirsdag mellem Stevnsgade Basketball og Hørsholm 79ers blev Mads Bonde kåret som årets dommer for tredje sæson i træk. I år var det et tæt opløb, men Mads løb endnu en gang af med titlen. Herudover blev de resterende tre spillere til årets hold udpeget: Gritt Ryder og Maryah Sydnor fra Hørsholm 79ers samt Emilie Hesseldal fra Stevnsgade Basketball.
Et stort tillykke skal lyde til alle fra Dameligaen for præstationerne i løbet af sæsonen.
Tilbage er kun at kåre årets træner samt årets spiller.
På billederne er de nævnte spillere, dommer samt Dameligaens forretningsfører Robert M. Rømer.
Fotos er leveret af Claus Braunstein, Robert Dines Rasch og Peter Rønhack.